Er du interesseret i iværksætteri, og overvejer du at etablere din egen virksomhed på et tidspunkt?

– Så er Business Lift-Off måske noget for dig!
Business Lift-Off er et miljø, hvor der gennemføres forskellige frivillige aktiviteter omkring iværksætteri.

Business Lift Off holder åbent de fleste onsdage, og der veksles mellem workshops med forskellige temaer og onsdage, hvor du blot kan komme og få en snak med andre deltagere og/eller teamet omkring Business Lift-Off. Du kan deltage i Business Lift-Off som løsgænger eller du kan tilmelde dig Business Master Class.

Nordjyske Nyskabere

Nordjyske Nyskabere er Regionsrådets innovationskonkurrence for unge på de nordjyske ungdomsuddannelser. Konkurrencen styrker deltagernes lyst og evne til at tænke og arbejde innovativt og kreativt i forholdt til at få nye ideer, udvikle dem og forsøge at realisere dem. Nordjyske Nyskabere handler om at arbejde med ideer, der skaber værdi – både for de deltagende hold og for de mennesker, ideerne berører. Den værdi kan både være økonomisk, samfundsmæssig eller noget helt andet. Alle typer af ideer er velkomne. Fælles for de deltagende idéer er blot, at de skal have potentiale til og en ambition om at kunne realiseres.

På Aalborg Handelsgymnasium deltager vi hvert år med 2-3 grupper. Grupperne har været på 2 dages workshop i Tranum, hvor der er arbejdet med ideudvikling og forretningsmodellering. Herefter fortsætter konkurrencen med Semifinale og Finale, hvor Aalborg Handelsgymnasiums grupper også er hyppige deltagere. Deltagerne har undervejs mulighed for at få sparring med teamet i Business Lift-Off.

I Finalen 2017 vandt Salus Nord fra Aalborg Handelsgymnasium I Turøgade.

Læs mere om Nordjyske Nyskabere her

Iværk AH

I foråret 2017 så en ny aktivitet dagens lys på Aalborg Handelsgymnasium. IVÆRK AH blev til i et samarbejde mellem Handelsgymnasiets egen støtteforeningen Mercur, Business Lift-Off og Aalborg Handelsgymnasium.

Iværk AH ligger i naturlig forlængelse af det arbejde, som bliver lavet i skolens startup-miljø, Business Lift-Off, hvor det netop handler om at motivere skolens elever til at blive iværksættere. Arrangementet blev første gang afholdt i april 2017 og med så stor succes at det fortsætter fremadrettet. De deltagende virksomheder er alle HHX-elever, der har startet egen virksomhed, der konkurrerer om at blive årets iværksætter på HHX.

Iværksættervirksomhederne skal præsentere deres ide og besvare spørgsmål fra erhvervsfolk, der agerer løverne som i tv-programmet Løvens Hule. Dommerne i konkurrencen er alle erfarne, selvstændige erhvervsdrivende, der selv har gået på HHX. De deltagende virksomheder kæmper om både pengepræmier, konsulentydelser og andre sponsorerede gaver.